Hundesiden

Image

Indendørs træning starter op den 24. november

Træningen er ikke kun for jægere, men for alle, der gerne vil arbejde med deres hund. Vi træner i ridehal og her er det lydigheden der lægges mest vægt på.

Træningen giver gode muligheder for, at din hund kan arbejde sammen med andre hunde.

Som hundefører får du lært nogle gode værktøjer, som du kan tage med hjem og træne videre med.

For at få mest ud af kursuset er det vigtig at man får trænet hjemme.

Grundet Corona må vi kun være 10 personer til træning.

Vi laver derfor hold med 8 deltager og 2 instruktør pr. hold.

Hver hold træner 45 min.

Brug "Tilmeld hundetræning" for at tilmelde dig.

Vi træner 5 gange frem til d. 22. december. Prisen bliver 275 kr.

Læs mere om hundetræningen
Tilmeld hundetræning

Image

BOLDKAST = DÅRLIG AKTIVERING

Fyns Internat - Dyrenes Beskyttelse 17 januar 2019

Vi oplever en stigende grad af hunde der bliver indleveret på internat – og ofte med ordene
”vi magter simpelthen ikke aktivitetsniveauet”.
Når vi piller historikken fra hinanden, så er der tale om overstimulering på den fysiske konto…….og understimulering på den mentale konto. Og alt for ofte er bolden en af synderne.
Daglig ”motion” i form af boldkast er bare ikke sundt for hunden. Det giver stressede hunde, som kan gå på væggene og som ikke hviler i sig selv. Og så kommer bivirkningerne, i form af adfærdsproblemer.

Endnu værre er de her tennis-arme, som detailhandlen har på hylderne. Og de sælger dem i tusindvis. Ejerne synes de er fantastiske, for så kan man kaste dobbelt så langt! De burde simpelthen forbydes

Og når vi italesætter vores holdning til boldkast, så møder vi ofte argumenterne: ”Jammen, vores hund elsker bolden”. Den indbyder selv. Den kommer selv og lægger bolden (eller pinden) foran, i håb om at vi kaster igen. Og igen. Og igen.

Vi kalder disse hunde bold- eller pinde narkomaner. For det er netop hvad de er. Udøver man denne ”sport” på daglig basis, så frigiver det en cocktail af adrenalin, dopamin og endorfiner. Og lige netop hormonet dopamin giver en rus af lykkefølelse. Og et ønske om at få den følelse. Igen og igen. Og i løbet af relativ kort tid, så befinder hunden sig i en kronisk tilstand af stress.

Det kan give sig udslag i at hunden følger efter dig, uanset hvad du foretager dig. Den har ikke tid til at fordybe sig eller hvile. Den kan begynde at vokalisere for at få opmærksomhed. Måske kan den ikke længere være alene hjemme. Den hilser overgearet på mennesker og andre hunde. Den bliver rastløs. Og udvikler måske overdreven territorial adfærd. Trækker afsted med dig på gåturen. Du får en følelse af at I ikke går tur sammen. Hunden hænger bare i en meget stram line, og er overhovedet ikke optaget af at snuse og læse dagens avis. Den vil bare – fremad. Og et hav af andre problematikker. Og hvad værre er, en kronisk stresstilstand vil – hen ad vejen, som hos mennesker, medføre fysiske problemer

Så – helt klar over at dette skriv vil møde modstand derude – så må vi bare sige kort og godt: Stop nu med at kaste den bold (eller pind)! Få balance i den fysiske motion og den mentale stimuli. Så din hund kan leve et langt og lykkeligt liv – uden at skulle skifte familie, fordi man i længden ikke kan rumme en boldnarkoman.

På internatet er motion med bold, pind, og legetøj i det hele taget, fuldstændig forbudt.
Betyder det så at vi ikke bruger bolde og legetøj? Nej, det gør vi da i høj grad. Men vi bruger det fornuftigt. Som belønning. Når vi træner. Men aldrig som motion!


Image

Fællesspisning

Den 29. januar havde hundeudvalget fællelsspisning.
Den stod på gammeldags okse steg med kartofler, perleløg og en god sovs. til dessert var der is.

Vi havde håbet at der kunne være et indslag med en dyrlæge, men det lykkes ikke.

Så havde vi fået en aftale med formanden for dyreinternatet. Han måtte desværre melde afbud da der var en sag i nordsjælland, han blev nød til at køre til.

Så var vi så heldig at HFJ jo har været med i Versus, og Dan viste det indslag hvor vi var med. Dan fortalte også om hvordan det var at være med, og at de først var færdige kl. 2 om natten.

Søren og Christian havde lidt forskelligt med fra Jagtuniverset til gode priser. Så ud over hyggeligt samvær, god mad samt Versus indslag var der også mulighed for en god lille handel.

Mvh. hundeudvalget

Se billeder fra fællesspisning

Image

Hundeafslutning 2019

Vi havde en perfekt afslutning på træningssæson 2018-19. Hvad kan man ønske sig mere, når der er sol, let vind masse af hundefolk og lækker pølser fra køkkenet, og sidst men ikke mindst mange flotte sponsorgaver. Der var 21 til prøven, fordelt på hvalpe, let øvede og øvede/udvidet jagttræning.

Tak til alle der har sponsoreret vores afsluttende hundeprøve 2019

Hubertushuset,

Ringsted Brugsen,

Hedehusene Bollinis,

Hedehusene Klausens Dyrehandel,

Hedehusene Min Købmand, Vindinge

Steen Hansen Auto

Jagtuniverset

Jagt og Lystfiskerhuset

The Gun Room

Byens Dyreklinik, Taastrup

Essential Foods

Vi vil gerne ønske alle en rigtig god sommer. Vi vil være klar med ny træning tirsdag den 13. august.

Med venlig hilsen Hundeudvalget

Se billeder fra afslutningen

Image

Luft din hund efter reglerne ...og spar penge

Læs avisartikel

Image

Ny flåt fundet i Danmark - kan være livsfarlig for husdyr

Læs mere om kæmpe flåten

Hovedgaden 610 C • 2640 Hedehusene